Da jeg startede med at skrive denne tekst fik jeg helt tåre i øjnene og senere en meget meget kraftig hovedpine. Anna og jeg har talt om, at det nok var nogle af de følelser fra fortiden som kom op i mig, som jeg fik hovedpinen af.

Anna sagde også at jeg ikke bare skulle gøre det for hendes skyld. Men jeg har på fornemmelsen at det også er godt for mig selv at jeg skriver det, så jeg kan tage afsked med det.

Her er min historie:

Jeg er 23 år, og har efterhånden i mange år haft det dårligt. Jeg havde angst/panikangst, tvangstanker/tankemylder,en dyb depression, pskykisk stress, koncentrationsbesvær og høj puls(konsekvens: for meget adrenalin). –Sommetider frøs jeg og sommetider svedte jeg.

Mine hverdage var enormt anstrengende for mig.

Da jeg var helt lille og gik i folkeskole, var jeg ofte ked af det eller havde hovedpine. –Specielt efter jeg havde været i skole og skulle hjem. Jeg gik på Solbakkeskolen i Dalby og fritidshjemmet Pavien efter skole. Jeg kunne ikke klare det. Jeg græd og græd fordi det gjorde så ondt, både i maven og i hovedet og mine tåre trillede ned ad kinderne.

Min adfærd passede ikke ind i de andres billede. Jeg blev hele tiden bebrejdet, at jeg gjorde tingene forkert. De kunne ikke lade mig være i fred. Det udviklede sig til mobning. Og sommetider fik jeg også skæld ud, når min adfærd ikke lige passede ind i deres billede. Jeg fik den fornemmelse, at jeg tænkte forkert. Fik konstant at vide hvor dum jeg var. Jeg tænkte, reagerede og handlede forkert. Sommetider søgte jeg trøst hos lærere eller pædagoger. Men ikke altid kunne jeg finde trøst, for de forstod ofte intet af det hele.

Jeg kom til tests, som viste, at jeg var lidt langsom til nogle forskellige ting, og jeg fik da også støtte i gymnastik og støttelære i skolen.

Jeg begyndte at få selvmordstanker og bliver allergisk overfor for forskelligt pollen og dyr.

Som tiden gik, blev det slet ikke bedre. Jeg fortsatte på andre skoler hvor jeg også blev mobbet og fik skæld ud.

Sommetider søgte jeg hjælp fordi jeg kunne mærke der var noget helt galt med mit liv, men det tog så langt tid. Ingen havde tid til at hjælpe mig. Min familie gjorde også alt hvad de kunne for at søge hjælp i systemet, men hjælpen kom ikke, fordi der ikke var tid, eller andre ikke forstod hvilken hjælp jeg havde brug for. Jeg begyndte også at spise mindre.

Som 17 årig fik jeg så at vide, at jeg kunne diagnotiseres med diagnosen Aspegers syndrom.

En psykiater og en psykolog havde i et samarbejde fundet ud af, at jeg passede til diagnosen Aspergers syndrom. Jeg fik at vide, at jeg gik glip af helheden ,og fik også at vide, at jeg var meget visuelt begavet.

Senere begyndte jeg at blive så træt af mine hverdage så jeg blev hjemme fra skole og lå i sengen. Efter længere tid ringede telefonen og det var min klasselære, der sagde at jeg skulle komme i skole igen. Hun forstod ikke hvor slemt jeg havde det, men havde en eller anden underlig opfattelse at jeg skulle i skole nu. Ligegyldigt hvad jeg sagde, forstod hun intet af det hele. Så jeg kom i skole selvom jeg havde det dårligt. Jeg var stadig meget træt. Jeg søgte også læge. Da jeg tog til min egen læge, fik jeg at vide, at jeg ikke kunne lægge mit liv over på andres skuldre. Lægen ville/kunne altså ikke hjælpe mig.

Jeg begyndte at gå til psykologsamtaler, da jeg var heldig at der var en der kunne tage mig.

Mine psykologsamtaler gik da også meget godt.

Psykologen gav med ret i at den konkrete sammenhæng sommetider ligger i modsætning til den abstrakte helhed.

I løbet af mit liv har også jeg været til geopraktor, earislæser. Da jeg så blev så gammel så jeg blev for gammel til B&U-psykiatrien og skulle holde op, var alle så optimistiske og mente at nu gik det godt. Jeg var ikke særlig optimistisk, og var ked af at jeg skulle holde op. Måske var det optimismen der gjorde at det tog igen enormt lang tid inden jeg fik hjælp igen.

Jeg gik på efterskole og synes det gik meget godt lige i starten, men der kom hurtigt problemer.

Jeg fik dispentation for alle fag på nær engelsk. Jeg blev ikke mobbet så meget på efterskolen, men sommetider forstod lærerne ikke hvor ked af det jeg sommetider blev. Sommetider når diskussionerne blev for meget, gik jeg, fordi jeg ikke kunne lide at være tilstede. Og når jeg gik, blev læreren meget sur på mig Efter ¾ år stoppede jeg fordi jeg simpelthen ikke kunne mere, jeg var for træt.

Jeg startede hos speciallæge i psykiatri Mogens Brødsgård. Mogens var den første læge der tog mig alvorligt og gav mig medicin. Angstdæmpende/antidepressiv og medicin mod tankemylder.

Jeg gik igang med at prøve forskellige uddannelser. Jeg har prøvet rigtigt mange forsøg og alle blev en fiasko, fordi jeg blev så træt så jeg hurtigt måtte stoppe med uddannelsen. Medicinen hjalp ikke noget, så vi prøvede noget stærkere og fortsatte med at sætte dosis op. Medicinen hjalp stadig intet. –Så prøvede vi noget endnu stærkere. Det endte med at jeg fik det stærkeste medicin man kan få med maksimal dosis og det eneste der kom ud af det var bivirkninger. Jeg begyndte at spise lidt mere end jeg plejede og blev lidt tyk. Lidt for tyk. Så skiftede vi medicin og så fik jeg nogle andre bivirkninger som problemer med at holde øjnene åbne, vejrtrækningsbesvær eller spændinger i kæbepartiet eller omkring halsen. Jeg begyndte at få bivirkningsmedicin, som så gav forskellige bivirkninger med maven og tarmen. Jeg fik nu det kraftigste medicin man overhovedet kunne få, med den kraftigste dosis. -Medicinen hjalp stadig ikke.

Jeg begyndte også at få pulsnedsættende medicin. Vi blev ved med at gå op, indtil jeg fik pulsen ned på et niveau som var acceptabelt. Der skulle en meget stor dosis til.

Tiden gik og jeg startede på Holmstrupgård ungdomshjem, hvor jeg sommetider heller ikke fik den forståelse jeg gerne ville have. Så gik der endnu noget tid og jeg flyttede til Soras (Støtte og Rådgivning for personer med Aspergers syndrom). Et opgangsfællesskab. Her mødte jeg meget mere forståelse. Og det gik da også lidt bedre. Jeg begyndte at få pension, så nu var min økonomiske side ikke så usikker og svær længere. Men det gik stadig ikke godt nok. Der var stadig for meget galt med mig. Jeg fik stadig medicin der ikke virkede , og jeg havde det stadig meget dårligt.

En dag besluttede jeg mig for at jeg ville prøve at se hvad en håndlæser/spåkone kunne læse om min fremtid. Om jeg fortsat skulle leve med så meget smerte, og have det så dårligt som jeg havde haft det i så mange år. Det viste sig at være en meget positiv oplevelse. Jeg fik at vide, at jeg var født med en opfinder-side/produktudvikler-side og en kunstnerisk side/kunstnerisk begavet. De 2 sider vil jeg kunne bruge sammen og på den måde vil jeg altid kunne skabe nyt/nytænkende. – Aldrig hugge i det samme. Jeg var også meget omsorgsfuld og ville blive synsk engang. Jeg havde også et talent for heale/salomons ring.

Desuden fik jeg at vide, at jeg ville komme ud og rejse, få en kæreste og afrunde en uddannelse med pæne papire. Plus meget mere.

Det var godt med lidt opmuntring. – Det havde jeg brug for. Hun fortalte meget mere om min fremtid. Og indtil nu har det vist sig at passe fuldstændigt. Der har ikke været noget der ikke har været sandt. Så hvem ved om jeg ender med pludselig at have så meget overskud så jeg kan afrunde en uddannelse og komme ud og rejse..!?

Tiden gik og en dag fik jeg nogle gode råd fra en kostterapeaut og som gav mig vitaminer og mineraler mig uro, hjertebanken o.s.v.

Jeg begyndte at få halsbrand og betændelse i maven, kastede op næsten hver uge. Og hver gang jeg så kom til vagtlæge eller min egen læge, mente de at der ikke var noget galt med min mave. Jeg fik nogle tabletter imod halsbrand og de hjalp ikke meget.

Jeg begyndte at lede efter oplysning om healing på internettet. En af de første sider der dukkede op var Anna Hylke’s side (Anna’s reiki healing – www.anna.hylke.com) . En side bl.a. med nogle solstrålehistorier som personer havde skrevet, der havde fået det bedre efter behandling med Reiki. Bl.a. Ulriks historie om at tage antidepressiv medicin og stadig have meget angst. -Og hvordan han er blevet hjulpet ud af det.

Jeg startede med at henvende mig til Anna via email. Vi aftalte at starte med fjernhealing. Det var nok det bedste til at starte med, for måske ville det være for meget for mig at tage afsted til Ålborg og møde en fremmed dame. Ellers var næhealing klart nummer et. Senere tog jeg så også til Ålborg og prøvede nærhealing. Anna kørte mig fra og til stationen og hjem til hende, de første gange.

Jeg troede ikke noget, men gav det en chance for at se om det ikke også hjalp mig. Det var en meget voldsom oplevelse. Der skete virkelig meget.

Anna placerede sine hænder forskellige steder på min krop og fandt alle ubalancer, fuldstændig som om en radiomekaniker analyserer fejl og retter dem.

Anna fortalte mig om mange ubalancer. B.l.a. at jeg bed tænder om natten. –Det kunne hun mærke.

Den første gang var det overfladen der blev taget. – Toppen af angsten. Jeg fortsatte behandlinger med healing, da jeg havde mærket det hjalp.

2. gang (hvis jeg husker rigtigt) kunne jeg mærke meget tydeligt en snurren i højre arm. Anna fortalte at det var højre side jeg giver slip med.

3. gang (hvis jeg husker rigtigt) kildede det i venstre arm. Anna sagde at jeg modtog med venstre side.

Under hele forløbet sagde min mave en masse lyde.- Man kunne virkelig høre der skete noget. Min ked af det hed kom op til overfladen og min mave var fuldstændig ødelagt af mobningen.

Jeg begyndte pludselig at kunne spise meget mere mad end jeg havde gjort før. Og Rugbrød som jeg ikke plejede at kunne lide, kunne jeg pludselig godt lide.

Anna og jeg begyndte at maile sammen, hvor vi aftalte en ny tid, skrev om hvordan jeg havde det og hvad jeg kunne gøre ved det.

På et tidspunkt havde jeg slet ikke lyst til at kaste op længere. Jeg var ved at være træt af at kaste op. Sommetider kunne jeg slet ikke sove om natten p.g.a. min mave. Det var jo en forgiftning.

Så jeg henvendte mig til lægen som så pludselig fandt ud af ved en test at jeg havde betændelse i maven som kan komme af stres. Jeg fik så pencilin i en uge og så var det endelig forbi med opkastnigen. Men jeg havde tabt mig 5 kg i den tid jeg havde kastet op. Normalt vejede jeg 65 kg, men nu vejede jeg kun 60 kg.

Jeg fortsatte jeg med healingen. Og hver gang kom der ked af det hed op og min mave rumsterede, og det endte hver gang med, at jeg blev i vældig godt humør til sidst i foløbet. Og når jeg kom hjem begyndte min krop at rense ud. Det var Anna’s forklaring, som gav mening og var logisk. Det var helt utroligt. Det var så voldsomt så jeg slet ikke sov om natten, fordi min mave rumsterede så voldsomt . Jeg havde også lidt trykken i halsen. Der kom masser af luft ud både den ene og den anden vej. Hver gang endte det med ,at jeg skulle på toilet. Sådan fortsatte det i et stykke tid. Jeg fik behandling, kroppen rensede ud og et nyt lag kom op og mine udrensninger kom heldigvis i perioder, så det ikke var helt så uudholdeligt.

Under mine udrensninger, fik jeg ikke altid spist nok mad, fordi jeg slet ikke var særlig sulten. Maden smagte sommetider heller ikke særligt godt Jeg var bare enorm træt og ville sove så snart jeg kunne komme til det.

Efter hver udrensning ,som typisk varede et døgn kunne jeg så sove igen, indhente den manglende søvn og spise normalt igen.

Under forløbet havde jeg lidt ondt i maven. – Specielt i venstre side. Det føltes som der var nogle der rev mig i huden. Anna fortalte mig, at det var den feminine side og at det var min ked af det hed. Hvis det var i højre side var det den maskuline. – Der hvor vreden sidder.

Senere har det været endnu mindre uudholdeligt for mig, jeg har ikke været så ked af det over at jeg ikke havde sovet om natten. Jeg har kunnet ligesom bedre tænke på noget andet. F.eks. noget programmering.

Som tiden gik forsvandt min depression også mere og mere, og min angst som jeg f.eks. oplevede ved bare at skulle gå over vejen forsvandt også pludselig som dug for solen.

Men mine nærmeste og også mig selv var lidt bekymrede over at jeg sommetider ikke fik spist nok mad. Og jeg var da også til læge for at være sikker på at der ikke var noget galt. Men lægen fandt INTET fysisk galt med mig. Alt som kunne give smerter i maven blev jeg undersøgt for og der var intet galt.

Så jeg fortsatte i troen på at det stadig var udrensninger som meget også tyede på. Og det har vist sig at holde stik.

Jeg havde jo også haft det dårligt i mange år. Når jeg havde det værst, under mine udrensninger, sendte Anna fjernhealing til mig.

Jeg tog til lægen igen efter en månedstid. Nu havde jeg taget 2½ kg på og min blodprocent var steget til det normale.

Det gik nu så godt så nu havde jeg også lyst til at gå ud af min medicin, men det turde min psykiater ikke gå med til. Han gik dog med til at jeg kunne gå ned på en dosis så jeg ikke behøvede at tage bivirkningsmedicinen. Så nu har jeg ingen bivirkninger mere. Min psykiater havde stor respekt for healing og synes det var godt at jeg havde prøvet det. Han påstod dog at det var medicinen der havde hjulpet mig til at kunne klare at komme afsted til Ålborg. Anna mener det er fjernhealigen. Jeg mener selv at det enten er fjernhealingen eller at jeg stadig var meget stærk indvendigt, eller begge dele.

Jeg var nu også ved at synes det var lidt træls, at det fortsætte på den måde, med alle de udrensinger. Men netop som jeg begyndte at synes det var for træls, blev der længere og længere imellem mine udrensninger.

Anna kunne nu mærke at der ikke var så meget i maven længere. Nu var turen så kommet til hovedet og mit tankemylder/stress.

Så nu er:

Min depression væk.

Min angst væk.

Min allergi næsten væk.

Jeg får ikke kolde fødder længere (energierne sætter gang i blodomløbet).

Min ubalance med høj puls er ikke så kraftig mere.

Mine nærmeste venner og bekendte siger at jeg har fået en meget bedre udstråling. Jeg ser meget gladere ud. Jeg kan mærke og har også fået at vide, at jeg har fået mere selvtillid.

Det hele har åbnet nye muligheder i mit liv. F.eks. er jeg begyndt at sige fra og begyndt at tænke mere på, at der altså også skal være plads til mig, og det har givet mig nogle problemer. Jeg har sommetider sagt/skrevet tingene ligeud. Folk har opfattet det som om jeg var sur.

Anna sammenlignede de nye ting der skete, som at man lige have lært at cykle. Man slingrer i starten. Øvelse og atter øvelse skal der til.

Anna har givet mig et værktøj til at beskytte min følsomhed .

Spiralen

Stil dig på gulvet med let adskilte ben.

Du lukker øjnene, og tar` et par dybe ind og udåndinger.

Nu forestiller du dig, at der starter en spiral et stykke under jorden, som drejer venstre om for kvinder, og højre om for mænd.

Den drejer omkring dig helt fra fod til ca. 40 cm over dit hoved.

Nu forestiller du dig, at der hvor spiralen stopper er der en bruser, som sender rislende og beskyttende energier ned over dig.

Nu åbner du dine øjne og øvelsen er slut.

Jeg skal fortsætte med healingen for det er godt for mig. Turen til Ålborg er det hele værd. Nu drejer det sig om at slippe af med mit tankemylder/stres som jeg simpelthen ikke kan klare. Det er godt at tænke på, at de positive energier erstatter de negative.

Mine oplevelser har givet mig flere spørgsmål. Hvis alt det som Agma/spåkonen har sagt om mig passer og alt det Anna forklare som er logisk og forståeligt, hvorfor skulle det så ikke være sandt at man lever flere liv. Er alt hvad der sker i ens liv forudbestemt?

Tilbage til menuen